OM BEHOV

Alt opstår ved et BEHOV.

Navnet ”BEHOV-en spisebutik” er inspireret af det at spise og drikke som primære behov. Simpelt, uhøjtideligt og nødvendigt. Det manglende café- og byliv i området er ligeledes med til at skabe et stærkt behov for et sted, hvor folk kommer, mødes og slapper af uden at skulle bladre deres garderobe igennem. Kom som du er!

Ambitionen er at skabe det første rum, en ”spisebutik”, hvor børnefamilier, studerende, venner og forretningsfolk føler sig tiltrukket af det hyggelige og nærværende samlingssted i Nordvest kvarterets kreative miljø. Det er vores opfattelse, at den meget ungdommelige og mangfoldige befolkning i området har savnet et sted, som byder dem velkommen i uhøjtidelige, afslappede og moderne rammer. Vi ser spisebutikken som en integreret del af områdets nytænkende, bæredygtige og visionære stemning.

Vores koncept og serveringer henter inspiration fra det, der rører sig i store nordiske havnebyer som Hamborg, Göteborg og Stockholm, hvor man lykkes med at løfte bydele og gøre dem mere attraktive for deres beboere ved at skabe hyggelige mødesteder som naturlige og uhøjtidelige hang-outs og inspirere til iværksættelsen af flere kulturelle og kreative spadestik.

BEHOV er det lokale samlingssted i Nordvest og et unikt pizza-koncept.
Det er laboratoriet, hvor vi eksperimenterer med og finpudser konceptet. Ikke kun med hvad vi sælger, men også hvordan vi sælger det. Syntesen af disse erfaringer agter vi at bruge i fase 2, når vi åbner det næste sted uafhængigt af beliggenhed.

På BEHOV går kundeoplevelsen hånd i hånd med bæredygtighed og kvalitets produkter.

Som vores navn signalerer, har vi hele tiden fokus på lige præcis det, vores gæster har brug for. Vores produkt er enestående, fordi vores kunder selv skaber deres helt egne favorit pizzaer. Ligesom vores koncept er vores medarbejdere unikke og bidrager mangfoldigt med erfaring og personlighed til BEHOVs brand. Vores specialitet er byg-selv pizza, men vi serverer også morgenmad/brunch, salater, sandwich, charcuteri og gode desserter, god kaffe, mikro-bryggede øl, vine og cocktails.

Vores ambition er at vestliggøre pizza og take-away kulturen og skabe et stærkt brand, hvor BEHOV er synonym med bedre pizza og en bedre kundeoplevelse, både i vores udsalgs steder og ude.

Vi bestræber os altid på at være nytænkende, selvom vi godt ved, at det er nemmere at lade være.

Behov - en spisebutik

Rentemestervej 94
2400 København
Danmark

Tlf: 70 70 71 52
kontakt@behovpizza.dk
CVR: 37305693



Her kan betales med Dankort, Visa, Visa elektron og Mastercard.

Find Behov

Allergen

Smiley